Simmerbølle Kirkegård

Nyt fra Simmerbølle Kirkegård

Simmerbølle Kirke ligger midt i den lille langelandske landsby Simmerbølle på hjørnet af den nordgående landevej og Simmerbølle Kirkevej. Den kan spores helt tilbage til 1200-tallet, men meget af den oprindelige kirke er der ikke tilbage. I 1500-tallet blev der foretaget en del om- og tilbygninger, men vi skal helt frem til start og slutning af 1800-tallet hvor kirken gennemgik to store hovedreparationer for at finde det udtryk kirken har i dag.

 

Der er to tilhørende kirkegårde. Den ene som kirken ligger midt på er halvvejs omkranset af et smukt, intakt stendige – som sikkert er opført i forbindelse med renoveringen i 1800-tallet. Den anden kirkegård ligger mod nord på den anden side af Simmerbølle Kirkevej og blev etableret i første halvdel af 1920’erne.

 

Som så mange andre kirkegårde i Danmark, oplever Simmerbølle Kirkegård også en nedgang i aktive gravsteder, hvilket – også her - medfører en opløsning af den gamle gravstedsstruktur. Derfor er en udviklingsplan for kirkegården blevet besluttet, hvor kirkegården deles op i forskellige zoner/områder, hvor udtryk og anvendelse bliver sammenhængende indenfor hver zone. Det vil gøre vedligeholdet mere overskueligt og gøre det nemmere for besøgende at orientere sig.

 

 

 

 

Kontakt kirkegården

 

Graver Benny Jørgensen
Tlf: 22 38 51 42

 

kirkegårdssekretær Lone Magaard Jensen
Træffes tirsdage mellem kl. 9 og kl. 10
Tlf: 61 12 72 70