Kaffe på kanden: Vi skyder ikke med tomater

Kaffe på kanden: Vi skyder ikke med tomater

Kaffe på kanden: Vi skyder ikke med tomater

Tirsdag 6. maj 2025, kl. 14:30
Sognehuset, Torvet 1A, 5900 Rudkøbing

I foråret 2024 var Kari Brinch i Rudkøbing sognehus, hvor hun fortalte HC Andersen historier. Det gjorde hun blændende godt, at den tætpakkede sal sad musestille og lyttede med begejstrede øjne og ører i en time. Derfor har vi inviteret Kari igen: Denne gang for at fortælle os en historie, der knytter an til 80-året for Danmark befrielse:

En ung, tysk soldat tager af sted for at blive uddannet til faldskærmsjæger. Hjemme venter hans familie. Men så kastes den unge soldat ud på en forunderlig rejse, der ændrer ham for altid. En dramatisk og rørende fortælling fra 2. verdenskrig baseret på virkelige hændelser.

Kari er en garvet H.C. Andersen eventyrfortæller, men hun har også personlige fortællinger, kærlighedshistorier og løgnehistorier på repertoiret. Nærvær, indlevelse og humor er nøgleord, når hun fortæller, og med sine ord skaber hun billeder, der sent forsvinder fra hukommelsen. Kari har fortalt historier for tusindvis af børn og voksne og har mange års erfaring inden for storytelling, formidling og performance. Kari er indehaver af firmaet Storytale.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

  Rudkøbing og Simmerbølle Pastorat